Artikel fra Pæontidende 6
Forædling af moderne pæoner: Et forslag til succes.
Af Don Hollingsworth (oversat af Thomas Seifert)
Finere nye sorter af pæoner fremkommer kun sjældent ved tilfældig bestøvning, ved foreningen af pollen kim og ægcelle via naturens kræfter. Vinden og insekterne, der leverer pollen, er ikke i stand til at foretage planlagt befrugtning. De tilgængelige forældre været begrænset til, hvilke blomster, der måtte være i blomst på det tidspunkt pollen er deponeret på de modtagelige støvfang af en frø forælder.
Lorelei (Hollingsworth 1996)
Foto: Don Hollingsworth
Tidligere store pæon forædlere, der producerede frøplanter, benyttede kun naturligt satte frø, også kaldet ”frø af åben bestøvning”. De måtte lade tusinder af dem vokse frem, for at få et forholdsvis lavt udbytte af nye sorter. Og, idet forældrene nødvendigvis må være af lignende aner (for at være i blomst samtidigt), er hybrider af flere arter sjælende eller ikke til stede ibland afkastet. Velovervejet forædling af hybrid pæoner, ved at bruge forældre af to eller flere arter, fremkom næsten udelukkende i det tyvende århundrede. De mange resulterende hybrid pæoner repræsenterer et rigt reservoir af forædlings potentiale, en stor mulighed for enhver, der ønsker at overtage og fortsætte arbejdet.
Efter fyrre års erfaring med at studere pæoner og nogen succes ved forædling af moderne sorter, er jeg kommet til at påskønne vigtigheden af at lære ved at opnå en sådan succes, der har været mig forundt. Trækkende af denne erfaring, vil jeg dele idéer, der kan være til hjælp til dem, der måtte være blevet opmuntret til at give sig i kast med pæon forædlingen.
Fra første færd skal man være klar over, at pæon slægterne vokser langsomme og når en sort er udvalgt til introduktion, går der yderligere anselig tid, før mængden er stor nok til markedsføring. Derfor er pæon forædling ikke attraktiv for kommercielle aktører, et faktum, der betyder, at de fleste fremskridt gøres af folk på fritidsbasis. En omhyggelig indsats vil højst sandsynligt hurtigere føre til belønning, men der er ikke megen konkurrence og nærmest enhver har en god mulighed for at opdage noget stort.
Cherry Ruffles (Hollingsworth 1996)
Foto: Don Hollingswoth
Man behøver ikke at vide en hel masse om pæoner for at komme i gang, men det vil være essentielt, at have en stor del nysgerrighed og være opsat på at observere deres forskelle. Stræb efter en oplyst basis bedømmelse, udvikl standarder til at udvælge både forædler og frøplanter der udvælges til navngivning og introduktion på markedet. Din grundlæggende bedømmelse vil have stor indflydelse for den fremtidige succes af dine planter.
Gå straks i gang med at samle et udvalg af pæon typer til din egen samling. Udvælg hvilke der anses for værende unik dekorative og nogen med henblik på forædling. Gør noget ud af at observere yderligere slags i andres haver og på snitblomst udstillinger, når muligt. Hvad gør en blomst og en busk form til noget særligt og hvad gør blomstringen attraktiv igennem en længere periode?
Læs nogle artikler om pæon forædlingens historie. Nogle af de bedste vejledninger for moderne pæon forædling, er skriverierne af professor A. P. Saunders. En samling af hans artikler er genoptrykt som en separat sektion i bogen ”The Best of 75 Years” (1979, The American Peony Society). Bland meget andet fortæller Saunders sine læsere hvorledes pollen fra tidlige sorter skal behandles, for at opbevare til bestøvning af sorter, der blomstrer senere. Han deler detaljer om herkomst af sine mest interessante resultater.
Andre anbefalede referencer er ”The American Hybrid Peony” og ”Handbook of the Peony” også begge fra APS. Begge indeholder nyttig information i at opnå større kontrol med forædlingsprocessen.
Dyrk nogle pæon frøplanter for øvelsens skyld, for at observere mønstret af spiringen – den er langsom, kompleks og timingen af de forskellige udviklingsfaser varierer fra frø til frø. Hver af dem er et individ, ikke ligesom ved spiring af etårige have grøntsager, hvor frøene spirer stort set ens. Disse øve frø kan være af hvilken som helst pæon sort, måske bedre af forskellige arter. Mængden af variationer multiplers når herkomsten er af flere arter. Idéen med denne øvelse er, at få mest mulig kontrol med frøplanten for at opnå succes når din egen krydsning bærer frø.
Hvis muligt, gå sammen med andre, der har en lignende interesse for at dele erfaring og observationer. En strategi, der fungerer fint, hvis afstande forhindrer møder, er cirkulerende breve, eller videresendte e-mails, hvor hver tilføjer sine egne bidrag. I Nord Amerika kalder vi dette ”round robin letter”.
Læs beskrivelser, der følger med publiceringen af nye sorter, beskrivelser i dyrkernes kataloger og checkliste bøgerne fra American Peony Society. Nogle af beskrivelserne indeholder informationer om forældrene til planterne. Dette kan give idéer til sorter der kan opnås ved egen forædlings anstrengelser. Bliv medlem af APS, for at modtage deres kvartårlige publikation, som indeholder nye navngivne offentliggørelser og artikler om forædling af pæoner.
Synet vi alle glæder os til, den specielle farve af spirende pæoner, det første bevis på at de snart begynder at blomstre. Her Saunders hybriden ”Legion of Honor”
Foto: Don Hollingsworth
At komme i gang med pæon forædling behøver ikke at være kompliceret. Nogle kan komme i gang ved at anskaffe sig en eller flere hybrider, der har de ønskede kombinationer af blomstens anatomi og busk vækst til brug som pollen forædler. Saml pollenet og opbevar det til brug på de senere blomstrende Lactiflora typer, du eventuel allerede har i haven. Eller få fat i ”advance generation hybrids”, som siges at have genvundet deres fertilitet og brug dem som enten pollen eller frø forælder med andre hybrider af lignende slags. Frø produktionen kan være ganske lille, dog kompenseret ved at frembringe mange krydsninger.
Med udvidet erfaring som iagttager af pæoner, vil du identificere mangler, som kan fjernes ved udvælgelse af forældrene til dine krydsninger. Som eksempel kan nævnes skaderne sen frost kan gøre ved knopperne på frøplanter af tidligt blomstrende sorter i vores haver. De tidlige staudehybrider, kan spores tilbage til nogle af de tidlige arter og de senere blomstrende Lactiflora sorter. De tidligt blomstrende arter har fysiologisk modstand mod sådanne frost skader, medens Lactiflora undgår frosten på deres blomsterknopper ved deres senere udvikling. Men nogen af hybriderne ser ud til at have bibeholdt modstandsdygtigheden, ligesom deres forfædre. En anden karakteristik, fyldte blomster forbliver sjældent ibland hybrider. Sådanne mangelfuldheder vil forædlingen få bugt med.
Blandt Lactiflora sorterne, er mange berygtet for deres tendens til at lægge sig ned, når de blomstrer, krævende mekanisk støtte for at give et acceptabelt indtryk under blomstringen i haven. Dette karaktertræk er en arv fra sorter, der længe er brugt i snitblomst produktionen, hvor dette accepteres fordi andre kvaliteter prioriteres. En anden præference for snitblomster har været sideknoppernes upopularitet. For haven er sideknopperne dog velansete, idet disse udvider blomstringsperioden betydeligt. En forøgelse af buskede sorter og en blomster anatomi, der bedrer passer sig til havebrug vil blive opnået gennem forædling og selektion.
De nyeste pæon krydsninger er Itoh Hybriderne, opnået ved at tage pollen fra Lutea Hybrid træ pæoner på Lactiflora frø forældre. Disse fascinerende fornyelser har tre typer pæon blomster og lignende løv forme. Ved at blomstre senere forlænges sæsonen til slutningen af blomstringen for alle pæoner. Krydsningen tager kun svært og denne begrænsende faktor er ikke blevet nævneværdigt formindsket gennem fyrre års vedvarende anstrengelser. Ikke desto mindre bliver nyt afkom ved med at komme frem. Desværre er den meste produktion opnået ved at benytte forældre, der ikke har fyldte blomster former. Derfor er der grund til at tro, at omhyggelige anstrengelser for at bruge mere fyldte former for én eller begge forældre, vil frembringe yderligere eftertragtede blomster variationer.
Der er allerede erkendt mange muligheder som kan lede udvælgelsen af nye pæoner til brug i behageligt have og anlægs design. Uden tvivl vil nye muligheder blive tydelige, når fremskridt gøres hen imod den nuværende vision af muligheder. Og der er plads til utællelige deltagere i disse anstrengelser. Vores bedste ønsker til alle og især til dem, som tager bestræbelserne op.
Don Hollingsworth
Garden Treasure (Hollingsworth 1984) af mange betegnet som den bedste gule Itoh hybrid. Den eneste Itoh hybrid, der er blevet tildelt APS Gold Medal. Samtidig den pæon, der har været stærkt medvirkende til at Don Hollingsworth er blevet til en levende legende i pæonkredse.
Foto: Beverly Hoyt
